Back to all jobs
L

Ejendomstekniker til Lidl HQ i Aarhus

lidlstiftup2

Aarhus · dk 21h ago

Job description

Introduktion Vil du bruge din håndværksmæssige baggrund og tekniske flair til at sikre den daglige drift og vedligeholdelse af vores moderne hovedkontor? Trives du med en varieret hverdag, hvor du gør en mærkbar forskel for dine kollegers arbejdsforhold? Så er du måske vores nye Ejendomstekniker! Hos Lidl tror vi på, at et godt og trygt arbejdsmiljø skabes i fællesskab. Vores bæredygtige og innovative hovedkontor i hjertet af Aarhus har opnået certificeringen DGNB Platin , og vi søger en initiativrig og kvalitetsbevidst Ejendomstekniker , der brænder for at opretholde den høje standard i vores bygning og installationer. Mød dit #teamlidl Du bliver en del af Facility Management , hvor et engageret team står klar til at tage godt imod dig. Afdelingen er kendt for sit uformelle arbejdsmiljø, hvor faglig sparring, humor og et stærkt sammenhold er i højsædet. Vi hjælper hinanden i hverdagen, og du vil få en grundig introduktion og oplæring, så du er trygt klædt på til dine opgaver. Om jobbet Som Ejendomstekniker i Facility Management får du et alsidigt ansvarsområde med frihed og ansvar til at strukturere din arbejdsdag: Drift og vedligeholdelse: Du sikrer den daglige drift og overholder serviceintervaller for bygningens moderne installationer og tekniske anlæg. Praktiske håndværksopgaver: Du varetager opgaver såsom justering af døre, udbedring af arbejdspladser og loftplader, opsætning af hylder, vedligeholdelse af møbler og inventar, udskiftning af lyskilder samt diverse maleopgaver. Fejludbedring og forebyggelse: Du opdager og udbedrer fejl og mangler, forebygger følgeskader samt afrapporterer udbedrings- og renoveringsopgaver. Teknisk styring og leverandørkontakt: Du arbejder med CTS-platforme og brandtekniske anlæg samt håndterer dialogen med eksterne samarbejdspartnere vedrørende serviceplaner, driftsøkonomi og fejlmeddelelser. Kollega-support: Du lytter til kollegers ønsker og hjælper med at skabe de bedst mulige fysiske rammer for hele huset. Om dig Vi søger en nærværende og serviceminded kollega, der tilgår udfordringer med en positiv og løsningsorienteret tilgang: Faglig baggrund: Du har en håndværksmæssig uddannelse (f.eks. tømrer, elektriker eller lignende) samt kendskab til tekniske installationer. Teknisk og IT-mæssig flair: Du har teoretisk eller praktisk erfaring med brandtekniske anlæg, gode IT-kompetencer samt kendskab til CTS-platforme. Struktureret og kvalitetsbevidst: Du arbejder selvstændigt, har sans for kvalitet og detaljer, og du kan prioritere og bevare overblikket – også når der er mange henvendelser på én gang. Du er afklaret med at arbejde efter faste koncepter. Servicegen og samarbejde: Du trives med at kommunikere imødekommende med alle typer mennesker, er initiativrig og finder løsninger frem for forhindringer. Fleksibilitet og kørekort: Du har gyldigt kørekort og udviser fleksibilitet i forhold til arbejdstider i tidsrummet kl. 07.00-18.00. Sproglige egenskaber: Du snakker og skriver flydende dansk og kan begå dig professionelt på engelsk. Vi tilbyder En spændende stilling, der vil udfordre og udvikle dig fagligt såvel som personligt En grundig introduktion til Lidl og oplæring i jobbet, så du har de bedste forudsætninger for at lykkes Et uformelt arbejdsmiljø med faglig sparring og humor En varierende arbejdsdag med ansvar og frihed til selv at kunne planlægge og påvirke arbejdsdagen – med også at sadle om, når der er behov for det Mulighed for sundhedsordning samt adgang til vores omfattende rabatordning til bl.a. rejser, shopping, kultur og fitness. Derudover får du mulighed for at deltage i sociale aktiviteter som f.eks. morgenyoga på tagterrassen, løbeklub, familiedag og fredagsbarer. Hovedkontor i hjertet af Aarhus Vi har et stort og innovativt hovedkontor på Godsbanen i Aarhus. Her får du som medarbejder adgang til: Gratis fitnesscenter In-house massageordning Sund kantineordning med mulighed for morgenmad, frokost og nem aftensmad (take-away) – alt sammen med minimum 30 % økologi. Ansøgningsfrist d. 9. november Vi behandler kandidater løbende, så send gerne dit CV hurtigst muligt. I rekrutteringsprocessen kan du forvente: screening, telefoninterview og jobsamtaler. Har du spørgsmål? Ved spørgsmål til jobbet eller rekrutteringsprocessen kan du kontakte ansvarlig Recruiter, Anne Kathrine, på +45 60 34 02 99 på hverdage mellem kl. 09.00-13.00 eller ved at sende en mail til jobilidlhq@lidl.dk. Vi ser frem til at modtage dit CV!

Similar open jobs