Back to all jobs
L

Omnichannel Indkøber til Fashion (Non Food)

lidlstiftup2

Aarhus · dk 2h ago

Job description

Introduktion Er du vores nye Omnichannel Indkøber til Fashion (Non Food)? Har du et skarpt blik for sortiment, tal og trends? Og kan du drive den strategiske udvikling på tværs af både fysiske butikker og online webshop? Dit aftryk Du får det fulde ejerskab over dit eget sortimentsområde og bliver brobyggeren mellem strategi og eksekvering. Med din kommercielle tæft sammensætter du et skarpt produktmix og sikrer den bedste kundeoplevelse – uanset hvor kunden møder os. Her omsætter du ideer til konkrete resultater, der sætter sit tydelige præg på vores sortiment. Mød dit #teamlidl Du bliver en del af et engageret Non Food-team på 8 kolleger, hvoraf fem sidder i tilsvarende kategoriroller, så sparring altid er lige ved hånden. Tilsammen står vi for indkøb, planlægning og salg af Lidls alsidige Non Food-sortiment på tværs af vores fysiske butikker og vores kommende webshop. Om jobbet Som Indkøber får du ansvaret for at sammensætte og tilpasse dit sortiment, så det matcher vores kundegruppes behov og ønsker. I rollen vil dine primære opgaver være: Strategi & Drift: Du sætter den strategiske retning og står for den praktiske eksekvering af omnichannel category management for dit område. Sortimentsstyring: Du sammensætter det optimale mix af egne mærker og eksterne brands samt driver udbygningen af vores online sortiment. Performance & KPI-opfølgning: Du analyserer nøgletal som omsætning, bruttofortjeneste, lager og returgrader og omsætter indsigterne til konkrete væksttiltag. Markedsudvikling: Du overvåger løbende markedet og konkurrenterne, så vores sortiment altid er et skridt foran. Pris & Indkøb: Du fastsætter priser, udvælger de rette varer og definerer mængder til både fast sortiment og kampagner. Marketing: Du planlægger og eksekverer skarpe kampagner på tværs af print og digitale kanaler i tæt samarbejde med marketing. Om dig Vores kommende kollega vil trives i rollen ved at forbinde stærk dataindsigt med praktisk købmandskab. Vi forestiller os, at du: Kommerciel forståelse: Har opbygget en god kommerciel forståelse og indsigt i, hvad der driver salg – enten gennem din uddannelse eller praktisk erfaring inden for retail eller e-handel. Analytisk & datadrevet: Motiveres af at arbejde med KPI'er og omsætter ubesværet data til konkrete handlinger i Google Docs, Slides og Sheets. Tekniske færdigheder: Har gerne erfaring med store dataark, fx Power BI, VBA eller Makroer (notér gerne dine kompetencer i ansøgningen). Omnichannel-tilgang: Er vant til at arbejde ud fra omnichannel-strategier og tænker naturligt i helhedsløsninger på tværs af kanaler. Selvkørende & struktureret: Arbejder selvstændigt, er stærk til at eksekvere og trives i spændingsfeltet mellem de overordnede strategiske linjer og den daglige drift. Vi tilbyder En spændende, udfordrende og varierende hverdag Et uformelt arbejdsmiljø med faglig sparring, motiverede kolleger og humor En arbejdsdag med spændende og alsidige opgaver, som du har mulighed for at præge og udvikle Målrettet oplæring i alle processer samt mentorordning, så du har de bedste forudsætninger for at lykkes i jobbet Grænseløse karrieremuligheder og faglige udfordringer Mulighed for sundhedspakke Rabatordning hos flere udbydere af rejser, shopping, kultur, fitness mm. Hovedkontor i hjertet af Aarhus Vi har et stort og innovativt hovedkontor på Godsbanen i Aarhus. Her får du som medarbejder adgang til: Gratis fitnesscenter In-house massageordning Sund kantineordning med mulighed for morgenmad, frokost og nem aftensmad (take-away) – alt sammen med minimum 30 % økologi. Derudover får du mulighed for at deltage i sociale aktiviteter som f.eks. morgenyoga på tagterrassen, løbeklub, familiedag og fredagsbarer. Ansøgningsfrist Vi behandler kandidater løbende, så send gerne dit motiverede CV hurtigst muligt. I rekrutteringsprocessen kan du forvente: screening, telefoninterview og jobsamtale. Tiltrædelse er hurtigst muligt efter aftale. Har du spørgsmål? Ved spørgsmål til jobbet eller rekrutteringsprocessen kan du kontakte vores recruiter, Johanne Rasmussen, på tlf. 60 34 02 38 på hverdage mellem kl. 09.00 og 15.00 eller ved at sende en mail til jobilidlhq@lidl.dk Ansøg i dag - Det betaler sig!

Similar open jobs