Back to all jobs
I

ISS søger Studentermedhjælper til Strategisk Finans hos ISS Danmark

ISS World Services A/S

København · dk 2h ago

Job description

Ansøgningsfrist: 10. november 2026 Er du analytisk, ambitiøs og nysgerrig på, hvordan finansielle modeller, - og analyser understøtter beslutninger i en stor organisation? Vil du omsætte din teoretiske viden til praksis og arbejde tæt sammen med erfarne kolleger og centrale beslutningstagere? Så er du måske vores nye studentermedhjælper i Strategisk Finans. Som studentermedhjælper bliver du en del af Strategisk Finans på vores danske hovedkontor i Københavns Nordvest. Her får du mulighed for at arbejde med en bred vifte af finansielle problemstillinger og opbygge praktisk erfaring med blandt andet rapportering, forecasting, og andre projekter, der skal forme beslutninger på tværs af organisationen. Bliv en del af Strategisk Finans Strategisk Finans har en bred kontaktflade på tværs af organisationen og arbejder tæt sammen med CFO’en og andre medlemmer af landeledelsen, PMO-teamet samt en række øvrige interessenter i forretningen. Det betyder, at du får indsigt i både den strategiske og operationelle side af virksomheden og mulighed for at se, hvordan finansielle analyser, - og modeller og business cases anvendes som grundlag for vigtige beslutninger. Du kommer til at arbejde tæt sammen med de øvrige medlemmer af teamet og bistå med en række tilbagevendende analyser og rapportering. Du får grundig introduktion og løbende sparring, og opgaverne vil blive tilpasset dit faglige niveau og udvikle sig i takt med dine kompetencer. Dine arbejdsopgaver Dine opgaver vil variere og udvikle sig i takt med dine kompetencer. De vil blandt andet omfatte support til: Vedligeholdelse og videreudvikling af finansielle modeller til porteføljerapportering , så forretningen har et opdateret og konsistent grundlag for toplinjens udvikling Fordeling af licensomkostninger og vedligeholdelse af de cost pools, som beregningerne bygger på. Opdatering og kvalitetssikring af vores budget- og forecastmodeller samt understøttelse af teamets løbende planlægnings- og opfølgningsprocesser. Vedligeholdelse og udvikling af modeller, der monitorerer inflationen , herunder relevante beregninger af prisforhøjelser og finansiel opfølgning. Understøttelse af vurderingen af business cases , herunder analyse af det forventede potentiale for benefits samt identificering af de tilknyttede omkostninger. Hvem er du? Vi forestiller os, at du er i gang med den sidste del af din bacheloruddannelse eller begyndelsen af din kandidatuddannelse inden for eksempelvis økonomi, finansiering, erhvervsøkonomi eller et andet relevant område. Du behøver ikke kunne det hele fra første dag. Det vigtigste er, at du har lyst til at lære, er grundig i dit arbejde og trives med at understøtte teamets leverancer gennem struktureret analyse og vedligeholdelse af finansielle modeller. Vi forestiller os desuden, at du: Har en stærk analytisk sans og motiveres af at arbejde med tal, modeller og finansielle problemstillinger Arbejder struktureret og detaljeorienteret uden at miste forståelsen for det overordnede forretningsmæssige formål Har gode kompetencer i Microsoft Office, særligt Excel og PowerPoint, og er nysgerrig på, hvordan AI kan implementeres og anvendes til at forbedre arbejdsgange, analyser og finansielle processer Er nysgerrig, lærevillig og ikke bange for at stille spørgsmål, ligesom du følger dine opgaver til dørs og overholder aftalte deadlines Kommunikerer klart og professionelt på både dansk og engelsk Trives med samarbejde og er komfortabel med at række ud til relevante interessenter i organisationen Bidrager positivt til teamet, både fagligt og socialt. Et ambitiøst team med et stærkt sammenhold Du bliver en del af et team med høje ambitioner, stærke faglige kompetencer og en fælles forventning om, at vi leverer arbejde af høj kvalitet. Vi udfordrer hinanden konstruktivt, deler viden og hjælper hinanden med at lykkes. Vi er et team af high performers, men for os handler høj performance ikke kun om individuelle resultater. Det handler også om at løfte i flok, være pålidelige over for hinanden og skabe de bedste løsninger sammen. Samtidig mener vi, at gode resultater og et godt arbejdsliv går hånd i hånd. Vi lægger stor vægt på at have det sjovt sammen og skabe et miljø med plads til humor, energi og forskellige perspektiver. Vi har et tæt socialt sammenhold og bruger også gerne tid sammen uden for arbejdet. Du bliver med andre ord en del af et hold, hvor du får mulighed for at udvikle dig fagligt, lære af erfarne kolleger og opbygge stærke relationer. Som studentermedhjælper i ISS, får du også muligheden for at blive en del af Young@ISS, der er vores community for unge talenter. Her kombinerer vi faglig udvikling med sociale aktiviteter, så du kan opbygge relationer, udvide dit netværk og få den bedst mulige start på din karriere. Gennem oplæg, workshops, virksomhedsbesøg og sociale events får du mulighed for at lære ISS bedre at kende, møde andre unge kollegaer og udvikle dig både fagligt og personligt. Hvad tilbyder vi? Vi tilbyder et studiejob, hvor du: For praktisk erfaring med centrale discipliner inden for strategisk finans og økonomistyring Arbejder med konkrete finansielle modeller og analyser, som anvendes i organisationen Opbygger forståelse for forecasting, rapportering og økonomisk transparens For en bred kontaktflade og indsigt i samarbejdet med centrale beslutningstagere Lærer at understøtte vurderingen af business cases fra både et værdiskabelses- og omkostningsperspektiv Fleksibilitet omkring undervisning og eksamensperioder Bliver en integreret del af et ambitiøst, uformelt og socialt team. Vi forventer som udgangspunkt, at du kan arbejde cirka 15 timer om ugen . Arbejdstiden tilrettelægges i dialog med din nærmeste leder under hensyntagen til dit studie og dine eksamener. Ansøgning Det er ikke påkrævet at inkludere en motiveret ansøgning; dog opfordrer vi dig til at inkludere en kort beskrivelse i dit CV om, hvorfor du søger denne stilling. Derudover vil vi gerne bede dig uploade dit karakterblad. Vi forpligter os til en inkluderende og retfærdig rekrutteringsproces samt lige muligheder for alle ansøgere. Samtaler afholdes løbende. Ansøgningsfrist: 10. november 2026 Forventet opstart: 01/12-2026 eller efter nærmere aftale. Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Strategic Finance Manager, Aram Koch, på Aram.Koc@dk.issworld.com eller tlf.:+45 31355434 Vi glæder os til at høre fra dig. Som studentermedhjælper, trainee, kontorelev eller nyuddannet i ISS, får du muligheden for at blive en del af Young@ISS , der er vores community for unge talenter. Her kombinerer vi faglig udvikling med sociale aktiviteter, så du kan opbygge relationer, udvide dit netværk og få den bedst mulige start på din karriere. Gennem oplæg, workshops, virksomhedsbesøg og sociale events får du mulighed for at lære ISS bedre at kende, møde andre unge kollegaer og udvikle dig både fagligt og personligt.

Similar open jobs